Love og bestemmelser BR 18

Her finder du et link til BR18, som indeholder love og regler for hvordan du skal opsætte skorsten og ildsteder, så det opfylder bygningsreglementet (BR 18)

En stor del af gældende lovstof omkring ildsteder og aftræk er beskrevet fra kapitel 12 og fremefter i BR18.




SPØRGSMÅL/SVAR-GUIDE OM SKORSTENFEJEROPGAVEN

KL får en del henvendelser om den kommunale del af skorstensfejeropgaven. Til støtte for det kommunale arbejde har KL udarbejdet en spørgsmålsvarguide. Spørgsmål-svarguiden har været kommenteret af Energistyrelsen, der er myndighed på området samt af Skorstensfejerlauget. Spørgsmål fra kommunerne om fortolkning af reglerne i Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder kan rettes til Energistyrelsen på byggeri@ens.dk.

 

Spørgsmål fra borgere om den kommunale opgave i forbindelse med skorstensfejning, kan rettes til den kommune, hvor skorstensfejningen henhører.

 

Ofte stillede spørgsmål om skorstensfejning - Skal kommunen stille en skorstensfejer til rådighed? Kommunen skal stille en skorstensfejer til rådighed til deres borgere, så de kan få udført det lovpligtige skorstensfejerarbejde.

 

Kommunen kan vælge at udarbejde en aftale med en skorstensfejer om at udføre eftersynet. 

 

KL anbefaler kommunerne at anvende den reviderede vejledende standardaftale, som er udarbejdet i samarbejde med Skorstensfejerlauget.

 

Du kan finde den reviderede vejledende standardaftale på www.kl.dk/revideret-standardaftale-for-skorstenfejning.

 

Alternativt kan kommunen vælge at lægge kontaktoplysninger på faglærte skorstensfejere i nærområdet på deres hjemmeside. 

 

Den 5. juli 2012 

 

Jnr 10.02.10 G01 Sagsid 000243146

 

Ref AKP akp@kl.dk Dir 3370 

 

Weidekampsgade 10 Postboks 3370  2300 København S

 

Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371

 

www.kl.dk

 

1/4 

 

 


 

  2

- Hvad indebærer borgerens frie valg af skorstensfejer?  Borgeren har ret til at vælge en anden skorstensfejer end den, kommunen stiller til rådighed.

 

Kommunen skal ifølge forvaltningsloven oplyse borgeren om det frie valg.  Det er op til kommunen selv at beslutte, hvordan de opfylder deres vejledningspligt.   

 

KL anbefaler, at borgeren kan finde oplysningen om det frie valg på kommunens hjemmeside om skorstensfejning.

 

- Hvilken betydning har det frie valg på skorstensfejerdistrikterne? Det frie valg betyder, at skorstensfejerne kan udbyde deres arbejdskraft på tværs af distrikter.    - Har kommunen pligt til at sikre, at skorstene bliver efterset? Kommunen har som forvaltningsmyndighed pligt til at sikre, at reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen bliver overholdt. Kommunen er derudover bygningsmyndighed, og i forbindelse med sagsbehandlingen skal kommunen påse, at byggelovgivningens regler overholdes. Bliver kommunen opmærksom på et ulovligt forhold, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre det er af ganske underordnet betydning. 

- Har kommunen pligt til at sikre kvaliteten af det udførte skorstensfejerarbejde? Den skorstensfejer, som udfører eftersynet, skal være en faglært person, som har bestået skorstensfejerfagets svendeprøve, mesterskole eller tilsvarende uddannelse. Kommunen beslutter, hvordan pligten til at tilbyde borgerne det lovpligtige skorstensfejerarbejde nærmere skal tilrettelægges.

- Skal der være tagtrin på taget? Hvis der ikke er sat tagtrin op, vurderer skorstensfejeren ud fra arbejdsmiljøloven, om adgangsvejen til skorstenen ved fejning fra skorstenstop er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig. I dialog med borgeren drøfter skorstensfejeren, hvordan han på forsvarlig vis kan få alternativ adgang til skorstenen. I tilfælde af, at borgeren ikke er enig med skorstensfejerens arbejdsmiljøvurdering, har vedkommende mulighed for at bekoste en uvildig vurdering fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som kan indgå i borgerens dialog med skorstensfejeren. Såfremt skorstensfejeren vurderer en adgangsvej som farlig, må han ikke benytte den jf. Arbejdsmiljøloven. Læs mere om tagtrin på www.kl.dk/etablering-af-tagtrin. 

 


 

  3

- Hvordan prisfremskriver KL de vejledende gebyrer for skorstensfejerarbejde fra år til år? KL fremskriver gebyrerne for skorstensfejerarbejde baseret på et vægtet gennemsnit af udviklingen i Dansk Arbejdsgiverforenings Strukturstatistik/løn samt Danmarks Statistiks forbrugerindeks.   

 

- Kan kommunen opsige deres kontrakt med skorstensfejeren? Ja, det er muligt for kommunen at opsige kontrakten med skorstensfejeren, hvis skorstensfejeren ikke efterlever aftalens intentioner på trods af, at kommunen har henstillet ham om det.  Kommunalbestyrelsen kan i det tilfælde opsige aftalen ud fra det konkrete kontraktmæssige aftalegrundlag. Standardaftalen er en privatretlig aftale og er således ikke reguleret i byggelovgivningen.

 

- Skal kommunalbestyrelsen have forelagt og vedtage gebyrer hvert år? Kommunalbestyrelsen skal have forelagt og vedtage gebyrer for skorstensområdet hvert år, hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at borgerne skal betale gebyr for det lovpligtige skorstensfejerarbejde. 

 

- Hvor ofte skal skorstensfejeren tilse skorstenen? Skorstene tilsluttet pejse, brændeovne eller lignende ildsteder for fast brændstof og skorstene tilsluttet oliefyrede anlæg med en mindre indfyret effekt end 120 kW skal renses 1 gang årligt.

 

Skorstene tilsluttet oliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120 kW skal renses 2 gange årligt.

 

Skorstensfejeren kan efter forhandling og konkret vurdering med ejeren eller brugeren fastsætte en hyppigere eller sjældnere fejningstermin.

 

Fejningstermin for skorstene tilsluttet halm-, flis -, træspåns-, eller lignende anlæg samt skorstene tilsluttet fueloliefyrede anlæg med en større indfyret effekt end 120kW fastsættes af skorstensfejeren efter forhandling med ejeren på grundlag af en konkret vurdering af anlæggenes drifts- og vedligeholdelsestilstand, anvendelseshyppighed og omfanget af de aflejrede sodmængder.

 

- Er der et krav om, at der skal være et vist antal distrikter i den pågældende kommune? Nej, der er ikke et lovmæssigt krav om, at kommunen skal være opdelt i skorstensfejerdistrikter. Det er kommunen, der ud fra en administrativ betragtning fastlægger et eventuelt antal af distrikter. 

 


 

  4

- Hvad skal kommunen gøre, hvis en borger ikke vil have sin skorsten fejet? Hvis borgeren ikke giver skorstensfejeren adgang til at tilse skorstenen, har skorstensfejeren pligt til at indberette det til kommunen. Kommunen vil typisk udstede påbud om, at skorstensfejeren skal have adgang til ildstedet, så reglerne om fejning kan blive overholdt.  Hvis ejeren ikke efterkommer påbuddet kan det medføre, at kommunen udsteder en standsningsmeddelelse/forbud mod brug af ildstedet. 

 

- Hvis borgeren ikke får tilset sin skorsten, kan borgeren så kræve at få tilbagebetalt sit gebyr, hvis det bliver trukket automatisk over skattebilletten?  Ja. Det gælder også i tilfælde af, at der er aftalt en sjældnere fejningstermin, jfr. § 8, stk. 2 i skorstensfejerbekendtgørelsen.

 

- Skal den ledige stilling som skorstensfejer slås op? Jfr. afgørelse om udbud af skorstensfejeropgaven, som du kan læse på www.kl.dk/skorstensfejning-skal-ikke-i-udbud, er der ikke pligt til at udbyde eller opslå et ledigt distrikt. Der er dog tradition for, at en stor del af kommunerne benytter sig af denne procedure for at finde den bedst kvalificerede person til opgaven, hvilket lovgivningen ikke er til hinder for – blot det frie skorstensfejervalg fortsat er gældende for den enkelte borger.

 

- Hvordan sikres det, at kommunen får information om, hvor der fejes – med henblik på at leve op til sin tilsynsforpligtelse – og når der kan være flere skorstensfejere end dem, der er indgået aftale med, som fejer i kommunen?

 

Det er bygningsejerens ansvar, at skorstenen bliver fejet og at reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen i øvrigt efterleves, se bilaget ”Fortolkning af § 1 i bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for skorstene og ildsteder” nederst på www.kl.dk/skorstensomraadet2011. 

 

De skorstensfejermestre, der er kontraktlig bundet via standardaftalen, er forpligtiget til at holde kartotek over fejninger ajour.   

 

Kommunen er myndighed, og hvis kommunen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, fx at en borger ikke overholder kravene om rensning af skorstenen, skal kommunen søge forholdet lovliggjort. 

 

Dette kan ske ved, at borgeren får et påbud om, at skorstenen skal fejes, eller at skorstenen ikke længere må benyttes, førend, den er blevet fejet.